VEDTÆGTER

Foreningens navn og hjemsted

§1. Foreningens navn er Modelbilklubben SOS. Foreningen er hjemmehørende i Køge kommune. Foreningen er stiftet i 2003 Foreningens formål

§2. Foreningens formål er:
1. At udbrede Modelbil sporten i Køge/Omegn og kendskabet til denne.
2. At virke for styrke sammenholdet blandt klubbens medlemmer med udgangspunkt i Modelbilsporten.
3. At fremme og udvikle udøvelse af radiostyret modelbiler på klubbasis og i venskabelig ånd, samt at afholde og deltage i MRC-løb.
4. at styrke fællesskabet og det sociale liv i foreningen og fremme medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.
5. At afvikle trænings- og løbs arrangementer for klubbens medlemmer.
6. At virke som bindeled, mellem DASU og klubbens medlemmer.

Medlemskab af organisation

§3. Foreningen er medlem af Dansk Automobil Sports Union (DASU) under  Danmarks Idræts-Forbund (DIF), og er underkastet disses love og bestemmelser. Indmeldelse og udmeldelse af organisationer er et generalforsamlingsanliggende Optagelse af medlemmer.

§4.
1. Som aktivt medlem kan optages enhver, som vil respektere foreningens love.
2. Som støttemedlem kan optages enhver, som vil respektere foreningens love.
3. Et passivt medlem har ikke adgang til selve idrætsudøvelsen, men har alle Øvrige medlemsrettigheder. For udøvelse af stemmeret på generalforsamlingen gælder bestemmelsen i §7, stk.4.

Kontingent

§5. Foreningens kontingent fastsættes for et år ad gangen på et bestyrelsesmøde i februar måned. Kontingentet opkræves helårligt forud for aktive medlemmer. Medlemmer skal selv sørge for indbetaling af nyt kontingent. 

Udmeldelse/eksklusion

§6. Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftligt til foreningens kasserer med mindst 14 dages varsel, og at det pågældende medlem har betalt sit kontingent til foreningen frem til den dag, hvorfra udmeldelsen har virkning. Medlemmet har krav på en skriftlig bekræftelse. I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsen har stemt for eksklusionen. Et ekskluderet medlem skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, og han kan kræve at spørgsmålet om eksklusion afgøres på den førstkommende ordinære generalforsamling. I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få meddelelse herom senest 3 døgn før generalforsamlingen afholdes, ligesom han har adgang til denne med ret til at forsvare sig. Spørgsmålet om eksklusion skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen. Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af foreningens love, jfr. 15. Et medlem, der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en ny generalforsamlingsbeslutning. Her kræves samme majoritet som ved beslutning om eksklusion.

Ordinær generalforsamling

§7. Generalforsamlingen er med de indskrænkninger, som disse vedtægter foreskriver, den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år senest 1. marts, indkaldes med mindst 3 ugers varsel gennem annoncering udsendelse af indkaldelse. Dagsorden bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Bestyrelsen kan bestemme, at bekendtgørelse af dagsorden kan ske gennem foreningens website eller ved opslag på foreningens Facebook, eller e-mail.  Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslagene skal optages i dagsordenen.Stemmeret har alle medlemmer, der har været medlem af foreningen i mindst 2 måneder før generalforsamlingen. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Dagsorden

§8. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal omfatte følgende punkter:

I. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Fremlæggelse af årets regnskab, og godkendelse af regnskabet.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelsen Lige år:  Ulige år:
6. Eventuelt. Valg af formand & 1 bestyrelsesmedlem Valg af kasserer & 2 bestyrelsesmedlemmer .

Generalforsamlingens ledelse

§9. Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jfr. dog §6 om eksklusion, §15 om vedtægtsændringer og §16 om foreningens opløsning. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Hvis blot 1 medlem ønsker det, skal der foretages skriftlig afstemning. Alle valg og afstemninger om eksklusion foretages skriftligt. Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages i det omfang, dirigenten bestemmer.

Ekstraordinær generalforsamling

§10. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 1/3 stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat over for bestyrelsen med oplysning om det emne, der ønskes behandlet. Den ekstraordinære generalforsamling skal sammen med dagsordenen indkaldes senest 8 dage før afholdelsen på samme måde, som den ordinære generalforsamling.